U17 vinder DM

Futsal Gentofte U17 drenge vinder det første ungdoms DM til klubben! DBU final 4 stævne blev afholdt 7. marts i Holbæk med deltagelse af nr. 1 og 2 fra det jysk-fynske mesterskaber samt mestrene fra Sjælland og København. U17 holdet havde vundet alle deres kampe i regi af DBU København. I DM-semifinalen blev Midtals Futsal…

Futsal Gentofte U17 drenge vinder det første ungdoms DM til klubben! DBU final 4 stævne blev afholdt 7. marts i Holbæk med deltagelse af nr. 1 og 2 fra det jysk-fynske mesterskaber samt mestrene fra Sjælland og København. U17 holdet havde vundet alle deres kampe i regi af DBU København. I DM-semifinalen blev Midtals Futsal slået i det der nok var stævnes bedste futsalkamp.

Finalen mellem Futsal Gentofte og de jyske mestre Hornslet IF blev spillet tre timer senere. Hornslet spillede meget defensivt og kompakt, men kom hurtigt foran på et overraskende kontramål.

Drengene fra Gentofte arbejdede videre og holdt fast i spillet. Med en klar overvægt i spil og chancer pressede de modstanderne tilbage.

Inden pausen blev der reduceret til 1-1 og i begyndelsen af 2. halvleg gik det stærkt. Futsal Gentofte kom på 5-1, inden Hornslet fik reduceret til slutstillingen 5-3.

Ud over DM-titlen og guldmedaljerne blev Futsal Gentoftes Mario Dragovic kåret som turneringens spiller.

Sammen med et par af de andre spillere træner Mario sammen med klubbens bedste seniorhold.